Uden vand ville der ikke være liv på jorden, vand er et afgørende stof. Kroppen består af 60% vand. Vandet fordeles i hele kroppen, men noget ujævnt efter væv. Eksempler på kæmpe vand vævkatagorier er lunge: 90%, blod: 82% hud: 80% muskler: 75% samlet: 70%, og til gangæld hør: knogle: 22%

 

Stort set kan man dele væskerumet i kroppen i to hovedrum, og hvert om sig delest i kamre. Ellers er den intracellulære væske, den indeholder 60-65% af kroppens vand, og den ekstracellulære væske som er 35-40% af vandet.

 

Intracellulære væske er inde i dobbelt membran af cellerne og celleorganer flyder i væsken. En del af den intracellulære væske er i celleorganerne. I en mand som er 70 kg er et gennemsnit på 28 liter vand i den intracellulære væske.

 

Den intracellulære væske består mestens del af calciumioner og organiske anioner, proteiner og mere opløst i vand. Denne væske er normalt i osmotisk ligevægt med den ekstracellulære væske. Den kemiske sammensætning af den intracellulære væske er ikke identisk i alle celler, men afhænger af cellens funktion.

 

Den væske, som ikke er inde i cellerne kaldes ekstracellulær væske. Den er en tredje del af vandmængden. Den kemiske sammensætning er for detmeste natriumklorid (NaCl)- og natriumbikarbonatopløsning (Na₂(CO₃)).

 

Uden for cellemembranen, er cellen omgivet af en såkaldt interstitial væske som tilhører den ekstracellulære væske. Mellem cellulære og interstitial væske vil ioner, proteiner og næringsstoffer udveksle. I 70 kg mand er den interstitiale væske ca. 10,5 liter.

 

Interstitial væske er i konstant fornyelse, og indsamles i lymfekar. Væsken i lymfekaret kaldes Lymphedema.

 

Vand spiller forskellige roller og er afgørende for mennesker og andre organismer. Det daglige tab af vand i kroppen er omkring 2-2,5 liter. Vandsfunktionen er at eksportere affald, som produceres ved metabolisme, fra kroppen med urin. Vand tabes også med udånding, sved og med afføring. af Vand skal indtages for at opfylde dette tab. En person kan leve uden mad i op til en måned, men kun 5-7 dage uden vand.

 

Husk, at to tredjedele af kroppen er vand og vi taber omkring 2-2,5 liter dagligt. Det anbefales at drikke 6-8 glas vand om dagen. Det er 2 liter. Større behov for vand i varmt vejr og fysisk aktivitet. Ved fysisk anstegelse kan kroppen miste en hel del væske gennem sved. Milde symptomer på dehydrering er for eksempel svimmelhed, svaghed og træthed. Det er også vigtigt at modarbejde dehydrering. Drikkevand og  drikkevarer, der indeholder natrium og kalium eksempel saft er godt for det. Generelt er det bedst at opfylde vandbehovet ved at drikke vand. Kaffe og drikkevarer med koffein er ikke gode vandkilder. Sukkerholdige drikkevarer er uheldig, fordi de er energi rige og ofte indeholder tilsætningsstoffer. Forskellige fødevarer indeholder også vand. Grøntsager og frugt er meget vandig. Frisk juice er rig vand og sundt, men de er også energi rige. Meget af vandet i de fleste fødevarer. De fleste eksperter mener, at koldt vand er bedre, hvor maven absorberer koldt vand hurtigere end varmt. Der er også nogle undersøgelser, der tyder på, at koldt vand er bedre fordi det indsugerkolde vand feder end varmt vand. Varmt vand er lettere at drikke i store mængder. Du skal have vandet lige ved den temperatur, du føler bedst.

 

Dehydrering: Hvis kroppen får for lidt væske eller taber en masse væske grundet sygdom, er der en risiko for dehydrering. De vigtigste symptomer på dehydrering er mundtørhed, tørst, lav urinproduktion, svimmelhed, hovedpine og slapphed. Alvorligt kendetegn for dehydrering er bl.a. lavt blodtryk, hurtig hjertebanken, ingen vandladning, indsunkne øjne og sløvhed. Hvis der drikkes en meget stor mængde rent vand kan mveauet af natrium i blodet falde. Sækning af natrium i blodet kan have symptomer som svaghed, forvirring og krampe.

 

Tår: Er en vandig opløsning og det indeholder salte, lidt slim og bakterier, opkaldt Lysozym. Tåren renser, smører og holder øjnene våde og forhindre dem derved i at tørre ud, selv om de er i kontakt med tør luft.

 

Sved: Sved er en væske som dannes i svedkirtler i huden. Sveden kommer op til overfladen, især ved anstrengelse, åndelig press og ved varme og på den måde kan den temperere kroppens varme. Sved indeholder opløste salte og affald fra kroppen. Hovedopgaver for sved er at deltage i styring af kroppens temperatur, men deltager den også  i nyrenes rensefunktion, det vil sige tømning af de affald fra kroppen. Når kroppens temperatur stiger på virker det special varmesensor i huden. Når varmesensoren fornemmer dette stimulus sender de besked til hjernet, til varmestyringen i dets underloge. Varmesensor reagerer med at sende nervebud til svedkirtlerne som stimulerer ved disse bud og producere mere sved. Når sveden fordamper af hudens overfladen taber det varme og bliver koldt fordi fordampning bruger energi.

 

Mundvand: I mundvand er forskellige stof.Først der er vand som er om 99,5% af munvands rumfang. Vandet væder og opløser føden så smagsløgen kan smage det. De andre 0,5% af de mundvand er forskellig opløst stof.

 

Organer:

 

Nyre: Nyren spiller en hovedrolle i at vedligeholde kroppens væskeligevægt og at løse det ved affald. Nyrene filter vand og affald fra blodet og aflevere mest af de vand tilbage ud i blodomlømb. Speciel celle, nyrnecelle, fjerne affalden (urin og mere stof) fra blodet. Det filterede stof går imellem meget tynd gang i nyren. Affaldsstofer gå til urinblæren og aflever på den måde ud fra kroppen som urin, men vand som kroppen genbruger går igen ud i blodomløbet. Nyren se om at bevare og styre væskeligevægt af kroppen og holde de vandsligevægt af blod i sin naturlig horf. Celler som kaldes osmovodtagelse ser om at salt- og vandsmængdet i blodet er i ligevægt. Hvis kroppens vandsmængd bliver mindre fx når vi sveder eller det er varmt og blodet bliver for salt sender osmomodtagelse som beligger i underloget i hjernen et tegn til hjernen om at forøge produktion på urindæmpende hormon. Da løsner kroppen mindre vand med urin og fornyelse af vandet som kroppen bruger igen forøger. Vi behøver sjælden at tisse og de urin bliver mørke. På den måde går inget vand til spilde.

Drikker mand derimod meget vand og fortynder blodet, sender de osmomodtagelser meddelelse om mindre fremstilling på urindæmpende hormon. Ergo aflevere nyren mere vand til urinblædren og mindre behov er på fornyet. Vi tisser ofter og urinet er lysere. Farven på urinet er et godt målestok på de mængde af de vand i kroppen. Tørst er ikke de bedste målestok for vandsbrug af kroppen. Hvis vandsbrug er i orden urinet skal være lysegult eller nærmest gennemsigtig. Mørkegult eller brunligt urin er imod en tegn om at kroppen mangler vand. Vand er vigtigt for nyrens arbejdsomhed og tømning af stof fra kroppen.

 

Lever: Spiller en vigtig rolle i detoxen af kroppen. Vand spiller en hovedrolle så de organ arbejder vel.

 

Blod: De skiftes i blodplasma og blodlegeme.

 

Blodplasmaet er næsten en halfdel af blodet. Det er en tyktflydende, farveløs væske som er mestendels vand. Mineral, sukker, protein og hormon er også i det. Det lækker i kapillarer og indløber til alle cellerne.

 

Forurening: Økosystemet i havet er en vigtig kilde af føde for menneskeheder og fiskeri er gerne de vigtigeste erhverv for grupper ved strand og endog hele nationen. Forureningen af havet kan have vidtrækkende indflydelse. Ændring på stofsammensætningen og økosystemet i havet  har ikke bare indflydelse på fiskeri og udbytte mennesker men virkelig alle liv på jorden. Mange forureninge stof er alvorlig gru ved helbred deres som bruger havfavn som er foruren ved disse stof.

 

Klatvask: Klatvask med sæbe afværger mange sygdomer på en effektiv og billigere måde men flest andre udvej. Det er menet at klatvask kan blive mindre frekvens af diarré om alt ad 50% og frekvens af åndedrætsorganinfektion om 25%. Ifølge de nyeste taler fra UNICEF do 2,3 million børn pro anno af disse to hovedårsag barnedød i hjemmen.

 

Forbrænding: Når energien i føden er brugt i cellerne går det løs på præcis samme måde og i celler fra planter og celler fra dyr. Energiet løsner ved forbrænding. Ved forbrænding i cellerne splittest glukosen i kuldioxid og vand. Energiet, som var bundet i glukosen, går løs og det bliver røreenergi og varmeenergi. Forbrænding i cellerne kaldes også celleåndedræt og forløbet kan vise på den måde: glukose+oxygen->kuldioxid+vand+energi